Man skal have god tid når man brygger øl, for der går nemt 6 – 8 timer, fra man går i gang, til alt er rengjort og ryddet op.

Her kommer en gennemgang af, hvordan en brygdag typisk forløber når jeg brygger. Billederne er taget d. 22/10-2016, hvor jeg bryggede en Pilsner:

Først fyldes varmtvandsgryden (på engelsk HLT) med vand – ca. 50 liter:

HLT temperatur styringen indstilles til 73,5 grader og der tændes for de to varmelegemer der sidder i bunden af gryden (øverste omskrifter på styringen ). Dernæst tændes pumpen der recirkulerer vandet i HLT gryden:

Man ser straks på varmelegemerne at der afsættes 2400 Watt i hver – der dannes bobler:

Nu går der ca. 40 minutter hvor vandet i HLT varmes op. Tiden bruges til at gøre mæskegryden (på engelsk MLT) klar. Først skal der et filter i bunden og dernæst den falske bund:

Så kan der komme malt i gryden, men det skal lige vejes og kværnes først:

Afhængig af øltypen der brygges, anvendes der forskellige typer malt. Denne dag bryggede jeg en Pilsner, hvor hovedparten er pilsner malt, med en smule pale ale malt. Når malten er kværnet skal kernerne være knækkede i 6 – 8 stykker, de må ikke males fint – blot knækkes. Skallerne må også gerne være intakte for det hjælper med at holde på urenhederne under mæskningen.

Malten hældes op i mæskegryden:

Når temperaturen har nået set-punktet er vi klar til at pumpe det 73,5 grader varme vand fra HLT til MLT. Opskriften angiver hvor mange liter der skal bruges – og så justere jeg normalt ud fra det, indtil mæske konsistensen er som jeg vil have den. Slangerne skal lige organiseres lidt anderledes før der pumpes:

Når den ønskede mængde vand er pumpet til MLT, ændres slangerne igen, så der kan være cirkulation i HLT og cirkulation fra MLT gennem spiralen i HLT og tilbage i toppen af MLT.

Man skal lige sikre at alt malten er gennemvædet:

Herefter, indstilles HLT på den ønskede mæsketemperatur (normalt hælder jeg lige 2 – 3 liter kold vand i HLT for at sænke temperaturen i det resterende vand fra de 73,5 grader til den ønskede temperatur, som jo normalt ligger på 66 til 67 grader. HLT temperaturen stilles på mit system 1,5 grader over mæsketemperaturen. Det kompenserer for de varmetab der er gennem slanger osv. Når først lige systemet er stabiliseret, er det ganske nemt at styre temperaturen præcist. På billedet neden under ses at HLT er 67,5 grader (det øverste røde tal) og set punktet er ligeledes 67,5 grader (det mindre gule tal). På MLT temperatur styringen (den midterste), som egentlig kun bruges til temperaturudlæsning og ikke som sådan styrer noget, ses at mæske temperaturen er 66,0 grader – præcis som planlagt!

Nu kører mæskeprocessen automatisk. Recirkuleringen af urt gennem spiralen i HLT, holder temperaturen i MLT konstant og sikrer optimale forhold for at enzymerne kan arbejde og danne sukkerforbindelser, der senere kan spises af gæren og danne alkohol.

En slange med huller skal sikre at urten bliver fordelt over hele gryden når den recirkuleres:

Jeg tager løbende målinger af hvordan processen forløber. Det er ikke kun mæskeprocessen jeg måler på – alt hvad der giver mening, bliver noteret. Grunden til dette er mit ønske om at kunne gentage processen, og med gode noter kan jeg fra gang til gang kontrollere at processen forløber som forventet og skulle der være afvigelser, kan jeg justere undervejs, så slutresultatet bliver det samme.

Mens mæskeprocessen kører er det tid til at gøre kogegryden (på engelsk: BOIL) klar. Lige som i MLT gryden monteres et filter i bunden. I MLT er det mest for ikke at få malt rester ind i pumpen (og jeg tror egentlig ikke den er nødvendig), men i kogegryden er den altafgørende for at holde humlerester tilbage når urten tappes ud af kogegryden:

Ligesom MLT har kogegryden to x 2400 Watt varmelegemer i bunden. Temperaturføler til styringen sidder i gryden (den lille tap der stikker ud mellem varmelegemerne).

Når mæskeprocessen er ved at være slut, skal temperaturen hæves til 75,5 grader i ca. 10 minutter. MLT temperatur styringen sættes og herefter tager det ca. 15 minutter, før temperaturen er korrekt i MLT. Efter 10 minutter kan næste skridt startes: over ca. 1 time skal urten nu pumpes fra MLT til kogegryden – ganske langsomt – mens der tilsvarende langsomt pumpes rent varmt vand fra HLT over i toppen af MLT. Det kræver igen lidt om-organisering af slanger og pumper.

Urten kommer langsomt over i kogegryden:

Der kan købes diverse udstyr til at hjælpe med at der ikke kommer for meget eller for lidt rent vand i toppen af MLT, men jeg styrer det dog stadig ved at justere et par kuglehaner – men det kræver at jeg holder godt øje med gryderne i denne fase.

Når der er gået en time, er MLT tom og alt urt pumpet til BOIL:

Pumperne er slukket og der skifter nu om, så det er varmelegemerne i BOIL der er aktive i stedet for dem i HLT. Nu skal urten nemlig koges i 1 – 1½ time, afhængig af opskriften. Kogningen skal helst være en ret kraftig rullende kogning og det justeres nemt på temperatur styringen til kogegryden. Modsat HLT, hvor der anvendes en PID regulator, styres kogningen ved at sætte duty-cyclen på temperatur styringen. Her sat til 80%:

Gryden koger:

Humle tilsættes i de mængder og på de tidspunkter, som er angivet i opskriften:

Imens der koges kan MLT passende gøres rent. Malt til hønsene, kompostdyngen eller affaldsposen efter temperament. Gryden vaskes med PBW og stilles på plads:

Der skal også gøres klar til køling af urten og der skal desinficeres en gærspand:

5 minutter før urten er kogt færdig, begynder jeg at pumpe urt gennem pladekøleren og tilbage i kogegryden. Dette sikrer at alt er sterilt, for fra nu af skal man tænke sig om – når først urten bliver kølet ned er det essentielt at alt, hvad der kommer i kontakt med urten er sterilt:

Når urten er kogt færdig, åbnes for kølevandet til pladekøleren og nedkølingen starter. Det tager ca. 8 minutter, før temperaturen er faldet til 23 grader (på det der kommer ud af pladekøleren – gryden er stadig omkring 50 grader):

Så kan der pumpes til gærspanden:

Når alt urt er pumpet over i gærspanden bliver urten boblet godt igennem med ren ilt, det sikrer optimale forhold for gæren:

Og der tilsættes gær:

Urten bliver nu til øl 🙂 Tilbage er blot rengøring op oprydning.

Pilsneren jeg bryggede gærede i min kummefryser, der har temperaturstyring. 8 dage ved 12 grader:

 

Den 31/10-2016 var den primære gæring færdig og øllet blev tappet over på en ren gærspand. Sådan ser øllet ud efter primær gæring:

Der er masser af gær og bundfald i bunden af gærspanden:

Der tappes over i en ren gærspand:

Tilbage i primær gærspanden er nu det meste bundfald og urenheder:

Bundfaldet er en blanding af malt og humle rester blandet med gær. Ved at tilføje noget kogt afkølet vand kan man gøre blandingen flyden og hælde den på en kolbe:

Når kolben har stået i køleskabet nogle timer kan man dekantere urenhederne væk og komme gæren på glas flasker, så den kan genbruges.