Hvorfor lave sit eget håndbrygget øl?

Der kan jo være mange grunde, men for mit vedkommende tager det udgangspunkt i råvarerne. Det er min overbevisning at jo bedre råvarer man anvender jo bedre bliver resultatet – det er i hvert fald min erfaring med hensyn til madlavning. Så det er selvfølgelig nærliggende at konkludere at det sikkert også gælder for ølbrygning, og tro mig, det GØR det!

Når man laver øl selv, kan man bruge friske kvalitetsråvarer og man bestemmer jo selv hvordan øllet skal smage, man behøver ikke drikke kedelige konsum øl!. Selvfølgelig kan man købe specialøl, som er rigtig gode, men de koster som regel også ret meget.

Ser man bort fra selve resultatet, nemlig extremt godt øl, så er selve processen med at lave øl rigtig sjov. En super god hobby.

“Rigtige mænd laver vel selv deres øl?”

Klar til at mæske malten	Mæskningen er i gang
Urten koger sammen med humle	Gærspanden er fuld og gæren er tilsat

Update 12/3-2018

Jeg har i en lang periode haft meget lidt tid til at brygge. Faktisk så lidt tid at jeg er ved at løbe tør for hjemmebrygget øl – det er jo intet mindre end en katastrofe! Ud over at have haft lidt tid til brygning løb jeg også ind i hjemmebryggerens forbandelse – forurenet øl = eksplosive flasker, hvis indhold er absolut udrikkelig. Det kostede 5 bryg, som måtte hældes ud før jeg fandt årsagen …. min pladekøler!

En pladekøler kan være meget svær at rengøre tilstrækkelig – jeg har altid renset hele systemet igennem ved at pumpe PBW rundt i ca. 20 minutter (godt nok kun skyllet den ene vej – jeg kan læse at andre skyller begge veje igennem): Anyway – jeg gik mistanke til pladekøleren og fik den rengjort så godt jeg overhovedet kunne. Før næste bryg kogte jeg den yderligere i 20 minutter. Så skulle den vel være steril – men nej – endnu et bryg til kloakken 🙁

Så kunne det være nok. Jeg anskaffede en kølespiral i rustfrit stål:

Siden anskaffelsen har jeg lavet pilsner og IPA, som begge er blevet som forventet. Nu er der en Stout på vej, så mon ikke jeg er tilbage på sporet.

Det skal dog tilføjes at jeg samtidig byttede mine plastik haner på gærspandene ud. Jeg fik øje på, at der var trukket væske ind mellem de to lag plastik i hanen (der hvor hanen kan dreje). Det er helt umuligt at skille ad og rense, så vær opmærksom på dette og skrift dem – de koster jo ikke ret meget. Jeg ved ikke om dette også har spillet en rolle …

Ser det her ikke godt ud? 11 kg malt er ved at blive mæsket og bliver til Russian Imperial Stout:

Update 31/10-2016

Indkøb af nye pumper:

De gamle pumper var slidt op (og nok købt for billigt!). Nu er der opgraderet til Chugger Pumps som “alle” bruger … De kan selvfølgelig ikke købes i DK, ikke til en fair pris i hvert fald, så de blev købt fra UK. De gamle pumper kørte på 12V, men jeg havde forudset at de nok ikke holdt evigt, så styringen har allerede udtag til 220V pumper, så det er plug’n play 🙂

Update 27/4-2016

Har smagt på min Stout – og den smager himmelsk. Jeg bliver nødt til snart at brygge den igen, for den skal have lov til at modnes på flasken, men jeg synes den forsvinder lidt for hurtigt …. er bange for at det først bryg ikke får lov til at blive gammel 😐

Til den sidste IPA brugte jeg “genbrugsgær” – gær høstet fra forrige bryg som blev vasket og gemt i køleskabet. Efter 2 måneder i køleskabet var gæren i fin form med ca. 100 mia celler/ml. Jeg lavede en gærstarter med den høstede gær og efter knap et døgn havde jeg 200+ mia celler/ml – præcis det opskriften sagde jeg skulle bruge.

Efter at gæren kom i gærspanden gik der ikke lang tid før gæringen var i gang. Dagen efter og det næste døgn var der meget kraftig aktivitet, så konklusionen er foreløbig at genbrugsgær fungerer fint. Der bør ikke være forskel på smagen, men det vil tiden snart vise.

Temperaturmåleren (se nedenfor) fungerer perfekt og gør det meget nemmere at ramme den rigtige temperatur når urten pumpes over i gærspanden.

Der pumpes kogende urt gennem pladekøler og temperaturmåler i 5-10 minutter, så alt er steril.

Update 5/2-2016

Fik lavet denne lille dims:
Den bruges i forbindelse med køling af urten. Efter gennemstrømningskøleren kan jeg nu se temperaturen på den nedkølede urt. Den hænges nemt på kogegryden (recirkulaiton) indtil temperaturen er nede på 21-22 grader. Derefter flyttes den til gærspanden (hvor den også kan hænge på kanten), og urten pumpes direkte i gærspanden med den rigtige temperatur. I starten kølede jeg hele indholdet i kogegryden ned til 21-22 grader, før jeg pumpede til gærspanden. Nu er kogegryden omkring 75 grader, men ud af gennemstrømningskøleren kommer 22 grader urt – så er det jo meget hurtigere at pumpe direkte til gærspanden.

Jeg bryggede min først stout – en Russian Imperial Stout – kalder den min “Putin Stout”. Der blev anvendt 11 kg ! malt (normalt bruger jeg omkring 6 kg) og et læs af humle. Jeg var lidt bekymret for de 11 kg malt, for andre hjemmebryggere har problemer med at deres brygudstyr kan klare så meget. Men det gik rigtig fint. De sjoveste var faktisk at jeg fik brugt mit nye mikroskop og et tællekammer:

Så jeg havde fuldstændig styr på, hvor mange gærceller, der kom i gærstarteren og hvor mange de var opformeret til, inden starteren blev hældt i gærspanden. Det er ret simpelt at regne ud:

I tællekammeret tæller man antallet af celler i 5 kvadrater. Det samlede antal ganges med 50.000 der ganges med fortyndingsfaktoren, i mit tilfælde 10 (prøven i mikroskopet var fortyndet 1:10 for at få et fornuftigt antal celler at tælle). Resultatet er antal celler pr ml. Ved en 2L starter, ganges med 2000 og det totale antal gærceller i starteren er udregnet. BeerSmith som jeg bruger til alle mine opskrifter, angiver hvor mange celler der skal bruges til en opskrift og der er også en beregner, der udregner hvor stor en gærstarter der bør laves.

En gærstarter laves nemt. Til Putin stout lavede jeg 2L:
2L vand, 200g DME og lidt gærnæring. Koges i 10 min og hældes på en kolbe og køles ned til 22 grader. Så tilsættes gæren. Kolben sættes på en magnetomrører og står ved stuetemperatur ca. et døgn. Husk at være 100% steril!

Update 1/2-2016

Man kan selv bestemme hvor nørdet man bliver. Nogle brygger de mest mærkelige øl af f.eks rødbeder … det er så ikke lige mig. Jeg går mere i detaljen med processerne. Senest har jeg købt et mikroskop og et tællekammer (samt diverse laboratorieudstyr), så jeg kan få vished for hvor mange gærceller jeg tilsætter urten. Det har betydning for, hvordan smagen udvikler sig. Derudover er det planen, at jeg vil “høste” gær fra ét bryg og bruge til det næste, men for igen at være sikker på kvaliteten (efter at gæren måske har stået i køleskabet i nogle uger), så kan jeg nu tjekke det. Jeg fandt dette udmærkede mikroskop i Den Blå Avis til 1200,- dkr.

Der findes glimrende youtube videoer af, hvordan man tæller celler med et tællekammer.

Juni 2024.
Nu har jeg endelig fået anskaffet et rustfrit rullebord til “bryggeriet” og det jeg nyder mest er at pumperne nu sidder som jeg gerne vil have det:

Det fungerer super fint med at undgå luft i tilløbet og de kan nemt afmonteres, da de blot sidder i en slidse i en 3d printet klods, som er limet op under bordet: